Betway kan blive pålagt belgisk bøde
Den belgiske spillekommission har kigget nærmere på Betways operationer siden 2017, efter at de blev angivet i Panama-papirerne som en virksomhed der arbejder for at reducere sine skattebetalinger i forskellige lande. Nu er der anden adfærd, som også antyder en mangel på gennemsigtighed, hvilket har fået kommissionen til at overveje at pålægge firmaet sanktioner og bøder.
Betway er et af de største online sportsbooks og kasinoer i verden og har opereret i Belgien, siden de fik tildelt en spillelicens i 2015. Landets love siger at online etablissementer skal samarbejde med landbaserede kasinoer, og det verdensomspændende firma har arbejdet sammen med Grand Casino Brussels i de sidste par år.
Da operatøren har så stor en tilstedeværelse, kan det belgiske online gambling-landskab ændre sig væsentligt, hvis operatøren bliver pålagt sanktioner, da spillere og gamblere i så fald bliver nødt til at bruge deres penge på andre sider. Straffen kan også fungere som en advarsel for andre konkurrende firmaer, og alene på grund af dette kan den belgiske spillekommission vælge at håndhæve dem kraftigt.
Sanktionsdiskussioner
Diskussionen om sanktioner mod Betway blev for afsløret for nylig af den belgiske spillekommission, som forklarede at proceduren blev igangsat på grund af et generelt fravær af gennemsigtighed i deres operationer og mistanke om brud på den belgiske spillelovgivning.
Sagens detaljer er ikke blevet offentliggjort, og spillekommissionen har meddelt at ingen væsentlige informationer vil blive frigjort i øjeblikket. I stedet for planlægger myndigheden at dele sin efterforskning med de relevante myndigheder, herunder den belgiske finansielle efterretningsenhed, anti-hvidvaskenheden, det særlige skatteinspektorat og statsadvokaten.
Flere nyheder på vej
Denne historie udvikler sig stadig, men i øjeblikket kan vi fortælle at der er spekulationer om hvorvidt Betway er stødt på problemer, fordi de har licenser i 2 spillekategorier – udover at være online operatør er virksomheden også registreret som fabrikant og reparatør af spillemaskiner.
Kan Betways aktiviteter manipulere med deres 2 licenser på tvivlsom vis, men stadig være lovlige? Er alle fejltrin blot sket ved et uheld og forårsaget af forvirringen ved at være dobbelt registreret? Eller er det noget lidt mere forbryderisk? Det vil tiden vise, men en ting der er sikkert er, at online gambling-industrien – operatører, gamblere og spillere – følger nysgerrigt med.
Source: