Danske spillestatistikker giver et tydeligt billede

Joel Howell | 15 Maj 2018

Officielle danske spillestatistikker illustrerer vækstBlot seks år efter liberaliseringen af online pengespil i Danmark har det virtuelle format allerede overhalet det landbaserede alternativ. Dette blev beskrevet i den danske spillemyndigheds årlige rapport for 2017.

Rapporten viste at licenserede internetudbydere af pengespil bidrog med mere end halvdelen af landets samlede indtjening fra online casino og pengespil i 2017. Online spilaktiviteter stod for 51,5% af Danmarks samlede indtjening på 9,2 milliarder kr. (1,53 milliarder dollars) i pengespilsomsætning sidste år. Det er en stigning fra 47,4% i 2016. Det er også vigtigt at bemærke at selvom den samlede spilomsætning kun steg med 3,2% i løbet af 2016, er den vokset med svimlende 18,4% siden liberaliseringen af pengespil i Danmark i 2012.

Spillemyndighedens rapport gav også en fordeling af de specifikke typer spil som danske spillere foretrækker samt hvor meget de var indstillet på at bruge på dem.

Lottovirksomhed fortsætte med at dominere

Selvom omsætningen fra lotto i Danmark er et godt stykke under Den Europæiske Unions gennemsnit på 46,5% af den samlede pengespilsomsætning, står dansk Lotto stadig for en omfattende tredjedel af den samlede pengespilsindtjening. Dermed forblev det Danmarks dominerende form for pengespil med en omsætning på 3,1 milliarder i 2017. Dette var nærmest uændret fra det foregående år.

Den næststørste del af pengespilsomsætningen i Danmark i 2017 var det sportsspil der stod for med 2,3 milliarder kr. - en forbedring på 7,4% fra år til år. Med en andel på 26,5% af den danske pengespilsomsætning var den sjovt nok væsentligt højere end EU-standarden på 15,6%. I gennemsnit satsede de danske sportsspillere omkring 89,5 kroner (og vandt omkring 80 kr. tilbage) pr. uge i 2017. Rapporten indeholdt desværre ikke en fordeling af sportsspilsindtjening fra traditionelle spil overfor online spil.

Den tredje I rækken var online kasinoer, som genererede 1,8 milliarder kr. (op med 15,5% siden 2016) i løbet af 2017. I mellemtiden oplevede spillemaskiner udenfor kasinoer et fald 1% i omsætning til mindre end 1,5 milliarder kr., mens hestevæddeløb (116 millioner kr.) og landets syv landbaserede kasinoer (375 millioner) ikke oplevede ændringer i omsætningen. Danske kasinospil tiltrak 39,8% af den generelle spilomsætning, hvilket er marginalt højere end EU-gennemsnittet på 38%.

Når det gælder brutto pengespilsomsætning per capita, rangerer Danmark nu som nummer tre i Den Europæiske Union, indenfor pengespil- og kasinospilsomsætning. Til trods for lottospillets popularitet i Danmark rangerer landet kun som nr. 13 indenfor EU i denne kategori.

Mobilen tager føringen

Indenfor online spilsegmentet stod mobilspil for hovedparten – det gik fra 46,7% i 1. kvartal af 2017 til 54,5% ved 4. kvartal.

Uanset om det var online eller via mobil brugte de danske spillere størstedelen af deres penge (61,5%) på spillemaskiner. De blev efterfulgt af roulette (11,3%), blackjack (10,4%), “andre” spil (9,5%) samt provisionsspil som poker (7,3%).